Kevin Prosch, hvis tilbedelsessange er blevet rost af Misty Edwards, går så langt som at synge The Beatles "Wanna Hold Your Hand" som om det er selveste Gud, der synger til menigheden!
Det skete i 1996 ved The Heart of David Conference og Worship & Warfare, sponsoreret af "profet” Rick Joyner's Morning Star ministries. Her blev der endda hævdet, at når de sang Beatles-sangen, viste Gud sit velbehag ved mirakuløse tegn.
Prosch synger også Wailers meget sensuelle rocksang "Stir It Up" som om det er Herren selv, der synger den til sit folk. Men at efterabe verden viser kun, at man er verdslig… at man elsker verden og dens væsen.
Denne form for "romantisk tilbedelse" er intet andet end verdslighed – en synd som begås af mange såkaldte ”kristne”, der er så beruset af rockmusik, at de ikke ser, at de forvirrer deres egne følelser, og forveksler det som værende Guds velsignelser.
En brændende oprigtighed, og et romantisk lidenskabeligt føleri, helliggør ikke noget som helst, som er ubibelsk! David var oprigtig, da han fik Pagtens Ark placeret på en vogn for at transportere den til Jerusalem, og Uzza var oprigtig, da han rakte ud for at støtte Arken, men Guds hellighed slog straks ned og dræbte Uzza på stedet! (1 Krøn 13,7-11).
Det syntes at være en urimelig behandling, og selv David blev fornærmet på Gud, den dag - men Gud accepterede ikke Israels ubibelske tilbedelse – heller ikke selv om de var oprigtige og entusiastiske. Først da de tog Arken ud af vognen og satte den på skuldrene af de guddommeligt udnævnte levitter, accepterede Gud dem. Ved begge lejligheder, var folket ”inderligt tilbedende” - men kun da de adlød Skriften blev Gud tilfreds.
Bibelen retfærdiggør ikke "romantisk tilbedelse."
Selv om Bibelen, i Efeserbrevet 5, beskriver menighedens forhold til Kristus i form af en brud og brudgom - og selvom der kan synes at være en vis sammenhæng med Højsangen, hvad angår den troendes forhold til Gud, må vi være forsigtige med at indføre menneskelige romancer i tilbedelsen af Gud.
Denne åbenlyse romantiske og moderne tilbedelse matcher ikke Bibelens beskrivelse af tilbedelsen af den opstandne Kristus. Vi kan heller ikke se denne slags ting i Salmerne, og som vitterligt er en guddommelig inspireret tilbedelsesbog. Vi ser heller ikke den slags ting ske i Det Nye Testamente. Det er derfor ren og skær indbildning. Det går langt udover den bibelske autoritet og det forbillede vi finder her og er derfor ubibelsk.
Jesus opførte sig aldrig upassende overfor kvinder, og det vil helt bestemt nedbryde hans høje og hellige karakter, hvis vi mennesker tror, at han vil tolerere, at kvinder synger til ham på denne måde. "Romantisk tilbedelse" viser os, med al tydelighed, den følelsesorienterede og erfaringsbaseret tilgang, som findes i moderne tilbedelse, og som bliver brugt til at indføre rock & roll i Guds menighed. Men denne tilgang er ikke bibelsk, og må derfor forkastes!
Alt hvad der ikke stemmer overens med Guds ord er både forkert og farligt!
"Romantik" mellem os og Herren er en privat sag!
Det synes klart, at Højsangen repræsenterer individer i et forhold. Hvis Højsangen er et forbillede for os troende, bør det begrænses til vores personlige forhold til Gud gennem Kristus.
Hvis det udstilles i et fællesskab, ville vi kalde det et seksuelt orgie. Men ingen sand troende ønsker at have et intimt liv med alle i sin menighed, og det personlige forhold til Kristus er vel, i bund og grund, også en privat sag – hvad angår vort åndelige liv! Denne ”stillen sig til skue” kan hurtigt få en smag af religiøst opblæsthed, hvor man vurderer hinandens ”åndelighed” ud fra det ydre… lad os ikke blæse i basun foran os, som hyklerne - for så kan det ske, at Herren siger, at vi allerede har fået vor løn. (Matt 6,2)
